Om os

The most important thing in communication is hearing what isn’t said. Peter Drucker
Image

OM OS

Vores venskab og samarbejde går helt tilbage til 1996, hvor vi arbejdede sammen i en strategisk HR-enhed hos en af de store rådgivende ingeniørvirksomheder. Der lærte vi på den hårde måde, at det med ledelse skal tilføre værdi til organisationen på linje med alle andre discipliner, processer og systemer. Den dag i dag udspringer vores ledelsesforståelse i, at som leder er du til for organisationen og ikke omvendt. Og det er altid her, vi starter, når vi arbejder med ledelsesgrupper og deltagere på vores masterclasses.

Senere skiltes vores veje, og vi gik hver især videre til nye jobs med nye muligheder. Ole fortsatte i stillinger med ansvar for ledelses- og organisationsudvikling samt strategiske forandringsprocesser i nogle af landets største virksomheder, hvor han arbejdede tæt på topledelsen. Maria tog konsulentsporet og efter en årrække på dansk grund fortsatte hun rejsen ud på den globale bane med et skift over i også at arbejde med kommunikationsrådgivning. Hun blev direktør i et af de store internationale bureauer og fik ansvar for en række forandringsprojekter for bureauets globale kunder.

Selvom vejene skiltes, forblev vores venskab, kontakten og de mange faglige ledelsessnakke intakt. Vi kan ikke lade være. Vi brænder nemlig begge stadig for at arbejde med ledelse, med hvilke nye paradigmer, kompetencer, discipliner og tænkninger, der inden for ledelse skal føre os fremad.

Derfor ønsker vi med vores nye tiltag at invitere ledere, der har modet og lysten til at bryde ud, stikke af fra feltet, som medskaber af en ny og mere up to date ledelsespraksis.

Vil du være med?
Så meld dig til vores masterclass i ledelse eller inviter os indenfor i din ledergruppe, så vi sammen kan skabe et nyt ledelsesparadigme, og med det sikre, at ledelse også tilfører værdi i din organisation.

Hilsner fra 
Maria & Ole
bySennels & Dissing

Tilbage